Indkøbskurv Indkøbskurv 0 vare(r) I alt

Airtrack

En airtrack er jeres næste tilføjelse til haven, hvis jeres børn bare ikke kan få nok af at lege gymnaster! Her på siden har vi samlet et udvalg af nogle af de bedste airtracks på markedet - Der er helt sikkert noget, I kan bruge!

{{text.PRICE_SAVE}}
{{100 - (product.Prices[0].PriceMinWithoutVat / product.Prices[0].FullPriceMinWithoutVat * 100) | number:0}}%
{{product.Title}} {{product.Title}} {{product.Title}}

Airtrack - Sjov for alle aldre!

En airtrack er ikke noget man ser i alle hjem og haver. Og det er egentlig en skam! Mange vil formentlig sammenligne en airtrack med en trampolin, og den sammenligning giver også fin mening. De er nemlig begge geniale legeredskaber til børn i alle aldre.

Men hvad er en airtrack egentlig? Det er kort fortalt en luftmåtte, som man kan hoppe på. Det er selvfølgelig en ret simpel forklaring, men det bør også være alt I har behov for at vide! Det er nemlig et utroligt sjovt legeredskab, som vil give børnene mulighed for at udfolde sig fysisk. Hvad enten der er tale om teenagere, som dyrker springgymnastik, eller mindre børn som bare synes, at det er sjovt at hoppe rundt og falde uden at slå sig.

Nu tænker du sikkert: "Hvorfor skal man vælge en airtrack frem for en trampolin?" Den første og mest åbenlyse grund er, hvor praktisk en airtrack er. Om vinteren kan det være træls at skulle pakke en trampolin ned. Dét problem står I ikke med, hvis I køber en airtrack. Her skal luften blot tages ud, hvorefter I kan pakke måtten væk inden den skal bruges igen. Derudover så vil muligheden for at pakke måtten ned også gøre, at I lettere kan sætte den op forskellige steder.

Om en airtrack eller en trampolin er rigtig for jer og jeres børn, ved I selv bedst. Vi vil dog slå et slag for, at I læser videre her på siden for at finde ud af, hvorfor airtracken måske er en mulighed, som I stærkt bør overveje!

Sådan vælger I den rigtige model

Der findes mange forskellige modeller i vores sortiment. Derfor er vi også helt sikre på, at I kan finde en model, som passer til jeres behov. Da airtracken er så alsidigt et legeredskab på grund af størrelsen, så er der også mulighed for at vælge store såvel som små airtracks. Derfor kan I altså finde modeller, som er meget store (f.eks. denne 600x150 cm airtrack) og samtidig også modeller, som er noget mindre (det kunne være denne 300x100 cm airtrack).

Forskellen er ved mange af vores modeller kun at finde i størrelsen. For de mindre børn kan en 3 meter lang model snildt være at foretrække, mens ældre børn vil have godt af en længere model, da de så kan prøve flere tricks.

Hvad angår materialet, så vil vi i høj grad anbefale, at I finder airtracks med det såkaldte "double wall fabric" og "drop stitch". Som navnet indikerer, så er double wall fabric noget så simpelt som materiale i dobbeltlag. Det er en nødvendighed, hvis I gerne vil have airtracken udenfor, da I så kan undgå punkteringer ved småsten og lignende. Ligeledes er drop stitch en måde at samle airtracken, så den bliver mere holdbar. Kort fortalt er der altså tale om materialer og samlingsmetoder, som aktivt forlænger din airtracks levetid. Vi mener nemlig, at I fortjener det bedste på markedet til en mere end konkurrencedygtig pris!

På mange af vores modeller vil der være velcro ved enderne. Det kan lyde som en mindre detalje, men den er bestemt vigtig! Velcroen giver jer nemlig mulighed for at gøre jeres airtrack længere uden, at I skal tænke på at bytte den gamle model. I kan simpelthen "bare" købe en ny airtrack for derefter at sætte dem sammen. Det er da smart!

Tilbehør og udstyr

Der findes et hav af udstyr til airtracks. Noget er nødvendigt, mens andet blot er noget fedt lir. Det kan derfor også være en jungle at finde rundt i, hvad I egentlig har brug for, når I køber jeres første airtrack. Dén jungle vil vi gerne hjælpe jer med at finde rundt i!

Først vil vi gerne fremhæve noget at dét udstyr, som vi mener, at alle bør eje. Denne type udstyr gør simpelthen bare jeres liv med en airtrack lettere.
I denne kategori vil det mest åbenlyse selvfølgelig være en elektrisk pumpe. Der skal en hel del luft i en airtrack, og det kommer trods alt lettest deri med en elektrisk pumpe til formålet. Det bør ikke være nødvendigt at sige mere om, hvorfor en sådan pumpe er en utroligt god idé.

Udover en pumpe, så vil vi også i højeste grad anbefale jer, at I køber en taske med til jeres airtrack. Tasken vil sikre, at airtracken ikke ødelægges, når den er pakket væk. Der kan ellers være en risiko for at der kan gå hul på måtten eller lignende, når den opbevares uden en taske.

Af det mindre nødvendige udstyr kan nævnes alt, hvad børnene kan bruge, når de skal lege på airtracken. Det kunne være en måtte, som kan ligge for enden for at give en blød landing, når man hopper af airtracken. Det kan reelt set være alt, hvad børnene tænker, at de kunne bruge til at gøre deres oplevelse sjovere!

Hvis du gerne vil samle alt det nødvendige udstyr og en airtrack i én pakke, så har vi lavet nogle forskellige pakkeløsninger til dig. De findes i flere forskellige størrelse, blandt andet denne pakke med en 4 m airtrack.

Spørgsmål? Skriv til os!

Vi er godt klar over, at det ikke er alle, som har et lige indgående kendskab til airtracks. De er som sagt ikke ligeså udbredte som trampoliner. Derfor ved vi også, at mange har nogle spørgsmål omkring måtterne. Skulle du stå med et spørgsmål, så skal du endelig kontakte os og vores kundeservice på info@only4kids.dk. Her vil du oftest få et svar meget hurtigt, så du kan komme videre.

Vi hører desuden også gerne fra dig, hvis du står og mangler et produkt. På grund af vores gode forhold til vores leverandører, så kan vi formentlig skaffe alt, hvad du har brug for - og selvfølgelig altid til en god pris!